Logo
Kontakt
Logo
Kontakt

præsentation af repose

4. SEMESTER | AFSLUTTENDE EKSAMENS PROJEKT | DESIGNTEKNOLOG FURNITURE DEsiGN | VIA UNIVERSITY COLLEGE

PROTOTYPE AF REPOSE

Hvad gik projektet ud på?

I mit afsluttende eksamensprojekt på VIA Design & Business udviklede jeg en bæredygtig og multifunktionel sovesofa til en bestemt virksomhed. Her var fokus på at kombinere et flot design med funktionalitet og et mere ansvarligt materialeforbrug gennem brug af genbrugstræ og overskudsmaterialer. Projektet dækkede hele processen fra idéudvikling og skitser til prototypebygning og det endelige koncept. For at sikre at designet passede til virksomheden, arbejdede jeg med en Design DNA-analyse og brugte Bellis-modellen som værktøj til at vurdere bæredygtigheden undervejs. Derudover arbejdede jeg også med businessdelen, hvor jeg lavede benchmarking, positioneringsmatrix, målgruppe- og markedsanalyse samt Business Model Canvas. Jeg lavede også pris- og omkostningsberegninger og indsamlede data gennem en spørgeskemaundersøgelse. Projektet endte ud i en færdig prototype, som passer til virksomhedens værdier og samtidig giver en fleksibel og pladsbesparende løsning til mindre boliger.

Projektet er udarbejdet som en del af min uddannelse. Den fulde besvarelse er ikke offentliggjort på hjemmesiden grundet ophavsret. Materialet kan fremvises ved forespørgsel.

PRÆSENTATION AF MOON PHASE

4. SEMESTER | Lighting Design VALGFAGSPRØVE | DESIGNTEKNOLOG FURNITURE DESIGN | VIA UNIVERSITY COLLEGE

PROTOTYPE AF MOON PHASE

Hvad gik projektet ud på?

På 4. semester havde jeg Lighting Design som valgfag, hvor fokus var at udvikle og fremstille en prototype af et selvdesignet lysprodukt i skala 1:1. Forløbet havde stor vægt på hele designprocessen – fra de første idéer og research til praktiske lysforsøg og eksperimenter med forskellige lyskilder. Undervejs arbejdede jeg med at undersøge, hvordan lys påvirker både stemning, funktion og rum, og hvordan man kan designe belysning med et bevidst udtryk og formål. Eksamen bestod af en mundtlig præsentation, hvor jeg fremlagde mit endelige design samt præsenterede den færdige prototype i fuld størrelse.

Projektet er udarbejdet som en del af min uddannelse. Den fulde besvarelse er ikke offentliggjort på hjemmesiden grundet ophavsret. Materialet kan fremvises ved forespørgsel.

PRÆSENTATION AF PURESHELF

4. SEMESTER | specialefagsprøve | DESIGNTEKNOLOG FURNITURE DESIGN | VIA UNIVERSITY COLLEGE

Hvad gik projektet ud på?

I forbindelse med min specialefagsprøve designede jeg PureShelf, som er et minimalistisk og modulært reolsystem. Projektet tog udgangspunkt i skandinavisk designtradition med fokus på rene linjer, funktionalitet og et tidløst udtryk. PureShelf er udviklet som et væghængt reolsystem, hvor konstruktionen er bygget op af enkle træelementer, der samles på tværs og skaber et fleksibelt grid. Under projektet arbejdede jeg med idéudvikling, formgivning og konstruktion, samt visualisering af produktet gennem 3D-modellering og realistiske renderinger. Projektet resulterede i et design med fokus på modularitet, enkelhed og æstetisk funktion, som gør PureShelf nem at bruge i mange forskellige hjem.

Projektet er udarbejdet som en del af min uddannelse. Den fulde besvarelse er ikke offentliggjort på hjemmesiden grundet ophavsret. Materialet kan fremvises ved forespørgsel.

PRÆSENTATION AF KNÆLER

3. SEMESTER "AT SIDDE BÆREDYGTIGT" | DESIGNTEKNOLOG FURNITURE DESIGN | VIA UNIVERSITY COLLEGE

PROTOTYPE AF KNÆLER

Hvad gik projektet ud på?

Projektet “At sidde bæredygtigt” handlede om at udvikle en stol, hvor bæredygtighed var en vigtig del af både designet og valget af materialer. Opgaven gik ud på at skabe et ergonomisk siddemøbel med fokus på komfort og ansvarligt forbrug. Jeg arbejdede med kroppens naturlige måde at sidde på, og hvordan en stol kan give støtte og komfort i længere tid. Stolen blev designet med mulighed for flere siddepositioner, så brugeren kan skifte stilling og få en mere fleksibel og behagelig siddeoplevelse. Materialevalg spillede også en stor rolle i projektet, da det var en vigtig del af stolens bæredygtige idé og berettigelse. Resultatet blev stolen KNÆLER – et møbel med en tydelig funktion og mening, hvor ergonomi, materialer og æstetik hænger sammen i et design, der både tager hensyn til brugeren og miljøet.

Projektet er udarbejdet som en del af min uddannelse. Den fulde besvarelse er ikke offentliggjort på hjemmesiden grundet ophavsret. Materialet kan fremvises ved forespørgsel.

prAKTIK HOS LESIFRE DESIGN

3. SEMESTER | Praktikforløb – LeSifre Design, København | DESIGNTEKNOLOG FURNITURE DESIGN | VIA UNIVERSITY COLLEGE

HVAD GIK PRAKTIKKEN UD PÅ?

På starten af 3. semester var jeg i praktik hos LeSifre Design i København. Praktikforløbet varede 9 uger og gav mig indblik i, hvordan en designvirksomhed arbejder med produktudvikling fra idé til færdigt koncept. I løbet af praktikken fik jeg mulighed for at arbejde tæt på virksomhedens daglige processer. Jeg arbejdede blandt andet med idéudvikling, skitsering og modelbygning samt grafisk design til hjemmeside og instagram. Praktikopholdet afsluttedes med en skriftlig opgave, hvor jeg dokumenterede processen og reflekterede over mine erfaringer og læring.

præsentation af circus desk

2. Semesterprøve | DESIGNTEKNOLOG FURNITURE DESIGN | VIA UNIVERSITY COLLEGE

Hvad gik projektet ud på?

Circus Desk blev designet som en del af min 2. semesterprøve på VIA Design & Business. Opgaven var at udvikle et mindre skrivebord til stuen med opbevaring til en laptop. Jeg arbejdede med HAY som case, og designet blev udviklet med fokus på at passe ind i deres Design DNA og produktunivers. Processen bestod af research, idéudvikling, skitser og arbejdsmodeller samt konstruktion, materialevalg og visualisering i Rhino. Resultatet blev et funktionelt og minimalistisk skrivebord med et stilrent udtryk inspireret af HAY.

Projektet er udarbejdet som en del af min uddannelse. Den fulde besvarelse er ikke offentliggjort på hjemmesiden grundet ophavsret. Materialet kan fremvises ved forespørgsel.

præsentation af Puddle sofabord

2. SEMESTER "VORES FØRSTE MØBELDESIGN" | DESIGNTEKNOLOG FURNITURE DESIGN |VIA UNIVERSITY COLLEGE

PROTOTYPE AF puddle sofabord

Hvad gik projektet ud på?

I dette projekt arbejdede jeg med mit første design, hvor kravet var at bygge en prototype i skala 1:1. Formålet var at komme væk fra kun at arbejde digitalt og i stedet teste designet i virkeligheden i værkstedet. Projektet gav mig en bedre forståelse for materialer, konstruktion og detaljer, og det blev tydeligt hvor meget proportioner, stabilitet og funktion ændrer sig, når man arbejder i fuld størrelse. Det var en lærerig proces, hvor jeg udviklede mine tekniske færdigheder og fik erfaring med at føre et design hele vejen fra idé til færdig prototype.

Opgaver lavet i indesign

2. SEMESTER | DESIGNTEKNOLOG FURNITURE DESIGN |VIA UNIVERSITY COLLEGE

Dette var mit første projekt, hvor jeg lærte programmer som Rhinoceros 3D, Illustrator, InDesign, Enscape og Photoshop at kende. Opgaven gik ud på at designe og tegne et kontormiljø på kun to uger, som efterfølgende blev visualiseret og renderet i Enscape.

Studieturen gik til Milano under Design Week 2024. Her arbejdede jeg med trendspotting og dokumenterede de designretninger, man kunne se både på messen og rundt i byen. Projektet blev samlet i en skriftlig opgave og var samtidig en af mine første erfaringer med programmer som InDesign og Rhinoceros 3D.

Projektet er udarbejdet som en del af min uddannelse. Den fulde besvarelse er ikke offentliggjort på hjemmesiden grundet ophavsret. Materialet kan fremvises ved forespørgsel.

Adresse

Kærhusvej 3,

6880 Tarm

+45 20 28 26 04

info@enjoydesign.dk

Åbningstid

Mandag—Fredag

08:00 — 16:00

Bricksite logo| MADE FOR FREE WITH

BRICKSITE